Willi Johannsen (1904-1976)
 
født i Læk, advokat i Flensborg, var mindretallets første repræsentant i Landdagen i Kiel. Han var udpeget af den britiske besættelsesmagt og beklædte posten fra 11. april 1946 til 11. november 1946.

Hermann Clausen (1885-1962)

var jernbanefunktionær i Slesvig. Clausen var borgmester i Slesvig, landdagsmedlem (1946-50) og forbundsdagsmedlem for SSW (1949-53).

Som SSW-landsformand 1950-56 lykkedes det ham at bygge bro mellem fløjene i mindretalspolitikken. SSW faandt sin plads som mindretalsparti på en dansk linje. Clausen fortsatte med at tale om udøvelse af selvbestemmelsesretten, men det betød i praksis retten til kulturel selvbestemmelse.

Victor greve Reventlow-Criminil (1916-1992)

født i Charlottenburg ved Berlin, var dansksindet borgmester i Glücksborg 1946-48 og landdagsmedlem 1946-50.

Han var greve og tilhørte den højadelige Reventlow-familie, som gang på gang havde beklædt de højeste stillinger i dansk politik og forvaltning.

I 1946 var han Landdagens yngste medlem, ofte rost for sin intelligens og sit charmerende væsen. Frem til 1950 repræsenterede han det danske mindretal i Kiel. 1950 søgte han ikke genvalg til Landdagen og emigrerede til Canada i 1953.

Johannes Oldsen (1894-1958)

stammede fra Lindholm og var efter krigen i kort tid landråd for Sydtønder.

Fra 1946 til 1947 war Oldsen medlem af den danske landdagsgruppe.

Som de nationale friseres leder sendte Johannes Oldsen kort efter den tyske kapitulation 1945 et brev til den danske samlingsregerings udenrigminister Christmans Møller, hvori han udtrykte sine forhåbninger om, at også Nordfrisland ville blive tilsluttet Danmark. Den danske bevægelses og frisernes fælles mål, nemlig Sydslesvigs tilslutning til Danmark, førte til et tæt politisk samarbejde mellem de dansksindede og friserne i efterkrigstiden.

Hermann Olson (1893-1958)

var ved siden af Samuel Münchow den førende repræsentant for den dansksindede arbejderklasse i Flensborg. I 1946 var han med til at oprette det dansksindede "Sozialdemokratische Partei Flensburg" (SPF), i hvis byrådsgruppe han sad frem til 1954. Derefter gik han over i SSWs gruppe.

Fra 1947 til 1954 var han landdagsmand for SSF-SSW, hvorefter han til sin død var sekretær for kontaktudvalget hos forbundsregeringen for det danske mindretals anliggender.

Samuel Münchow (1893-1976)

var smedemester og kommunalpolitiker i Flensborg siden 1924. Med sit solide bagland blandt arbejderne i Flensborg kom han frem i første række i mindretallet i efterkrigsårene.

Han var formand for den Landdagsgruppen 1946-54 og 1958-62.

Münchow var en kompromisløs fortaler for en ren dansk mindretalspolitik.

Berthold Bahnsen (1913-1971)

var fra 1946 leder af kredssparekassen i Læk.

Friseren Bahnsen fik den første kontakt med det nordiske som tysk soldat i Norge.

Som dansk landdagsmand 1947-54 og 1958-71 tog han sig især af sager, som vedrørte Sydslesvigs økonomi og erhvervsliv. Vejen til det nordiske gik for ham over hjemstavnen.

Christian Mahler (1900-1975)

overtog i 1926 en gård i Haurup umiddelbart sydvest for Flensborg og drev den frem til at blive en fremragende ejendom.

Efter 1945 blev han borgmester i hjembyen og amtsforstander. I landdagen repræsenterede han mindretallet 1947-1950.

Waldemar Reeder (1893-1950)

var gårdejer i Poppenbüll i Ejdersted og spillede en betydelig rolle blandt sine frisiske landsmænd. Han personificerede den frisiske frimandsvilje.

Reeder fik kontakt med det danske som soldat i Norge under krigen. Han blev en af hovedmændene i den politiske, danskorienterede hjemstavnsbevægelse, som protesterede mod al centralisme. Sydslesvigerne skulle hverken modtage ordre fra Kiel eller København, udtalte han.

Reeder havde været landråd i Ejdersted og blev valgt ind i landdagen for SSW i 1950. Han døde dog den 13. august 1950 og nåede ikke at indtage sin plads i Kiel.

Jørgen Andersen (1905-1993)

stammede fra Haderslev-egnen, var ingeniør og driftsleder ved de kommunale værker i Slesvig.

Andersen blev medlem i landdagen efter Wilhelm Reeders død kort efter valget i i 1950.

Iver Callø (1888-1972)

født i Erlev ved Haderslev, var biografdirektør i Egernførde.

Callø var SSWs politiske leder i byen og sad i en kort periode i landdagen i 1954.

Karl Otto Meyer (1928-)

lærer og journalist. SSW-landsformand 1960-1975.

K. O. Meyer har som landdagsmedlem i årene 1971-1996 sat et tydeligt præg på SSWs politik, der gør sig gældende den dag i dag. Han tog stilling til landspolitikken i bred almindelighed - ikke kun til mindretalsspørgsmål. Antallet af SSW-initiativer i Landdagen steg markant. Meyer kæmpede stædigt for fuld ligeberettigelse til de danske og frisiske befolkningsdele.

Peter Gerckens (1946-)

var lærer og kredsdagsmedlem i Husum. Gerckens blev valgt ind i landdagen i 1996 men måtte efter kort tid søge om sygeorlov på grund af de varige mén efter et trafikuheld.

Silke Hinrichsen (1957-)
 
er advokat i Flensborg og har været gruppeformandfor SSWs byrådsgruppe i Flensborg.
 
Silke Hinrichsen blev valg som det tredie SSW-landdagsmedlem ved valget i 2000 men måtte atter forlade parlamentet efter stemmetabene ved landdagsvalget 2005. Som landdagsmedlem har hun især vundet bred respekt som profileret og solid indenrigs- og socialpolitiker.